Metallofobi - fobien for metall
Når du synes metall er skremmende, kan man ha fobien metallofobi.
Føler du frykt ved tanken på metall? Personer som har fått metallofobi har en vanskelig og ubøyelig fobi i forhold til metall. Det bakenforliggende til en slik fobi for metall er generelt vanskelig å gjøre rede for, men det kan skyldes deprimerende erfaringer eller erfaringer relatert til stoffmisbruk. Angst for metall kan behandles med blant annet kognitiv tenke-trening. Metallofobi kan også bli kalt metallfobi.
Trodde jag ochså var ensam. Jag har svårt att umgås, prata eller vara nära någon som bär smycken. Jag tror jag det härstammar från när jag var liten och vidrörde metal av någotslag och sedan luktade på mina händer, lukten från metal + människohud är hemsk. —Rh92
Jag har också metallfobi, eller om jag ska kalla det så. Jag klarar inte av att ta i nycklar, örhängen, ringar etc. Det är sjukt jobbigt. Så fort jag ser det får jag panik och tittar fort bort för att inte kräkas.Folk tror jag gör allt för uppmärksamhet, men så är det verkligen inte. —Aida
Jeg har det på samme måde som Maia92. Jeg er kommet frem til at jeg nok har det sådan pga socialangst. Tanken om at metallet har været i forbindelse med andre mennesker. Særlig penge, skeer, gafler, smykker. Da metal udgiver en lugt når det kommer i forbindelse med menneske og når metallet irrer kommer der en forfærdelig kemisk duft, hvilket psykisk for mig til at forbinde metal med noget ubehag —Jens
Selv har jeg forbi mot metall. Jeg kan ta i metall som jeg er vandt til, for eksempel bestikket hjemme, men ikke hos andre. Jeg grøsser når jeg ser øredobber og smykker, og jeg klarer ikke å bruke klær med knapper og glidelåser av metall. Det er vanskelig i hverdagen fordi folk ikke skjønner det og tror jeg bare prøver å dra til meg oppmerksomhet, men jeg har faktisk helt panikk for å komme borti metall. Gull er det verste av alt. Jeg har aldri møtt noen med samme fobi. —Maia92
shitt. Jeg ante ikke at noen andre hadde det sånn.Jeg har hatt det sånn så lenge jeg kan huske. Blir kvalm av å tenke på det, og har først i det siste turt å si det rett ut hjemme. Det verste jeg vet er når jeg må se på en person med smykke mens jeg spiser, da får jeg lyst til å kaste opp. Jeg glemmer heller aldri om en person har hatt på seg smykke, det er også det første jeg legger merke til ved en person. Jeg synes det er så skittent.Å ta på noen andres nøkler er også uaktuelt, jeg sliter med å ta på mine egne. Det hadde vært utrolig deilig å ikke ha det sånn, men kan ikke helt se for meg at det er mulig egentlig. —Jente96
Så herlig å vite at jeg ikke er den eneste. jeg ahr hatt fobien siden jeg var liten snørrunge. jeg har problemer med å si og skrive ordene dere nevner ovenfor så ille er fobien min. det eneste jeg klarer å fornmulere er armbånd. resten er så motbydelig at jeg jeg får det ikke ned på papiret. enig med Maia 92 om hvilket metall som er verst. jeg klarte ikke fortelle noen om fobien før jeg var 13-14 år, da hadde jeg hatt den siden jeg var 5 år. nå er jeg 24 og fobien er fortsatt like ille. hater alt som jenter kan pynte seg med som skinner.mannfolk som er gift klarer jeg ikke hilse på, og folk som bruker masse av dette på hendene, er det utelukket at jeg håndhilser på.Ufattelig slitsomt. Folk blir såret når jeg ikke vil håndhilse men jeg klarer ikke å forklare fobien min med ord, og må derfor bare gå min vei eller få venner til å forklare det for meg.ubehagelig. takk for at dere to delte dette også:) nå ble jeg glad. —Endelig